lørdag den 27. april 2013

Grafiske bukser


Bukser med grafik og mønstre har man set meget af det forår, og det vil man helt klart se mere af i løbet af sommeren. 

Vi er begge helt vilde med printede bukser. Det giver liv til en trist og kedelig påklædning. 

Vi kan især anbefale at kigge efter bukserne i H&M, her har vi købt flere af vores printede bukser til under 200kr. Nogle gange er et par printede bukser et sats, da man er lidt i tvivl om man ville få gået med dem, derfor synes vi dette er en god pris. 

Vi har samlet nogle af H&M's grafiske bukser. Man kan selvfølgelig også købe fra andre butikker.





De grafiske bukser til forskellige outfits - både til den fine og casual stil. 





torsdag den 25. april 2013

Naturlige produkter


Hej på bloggen. Her kommer et indlæg til debatten om naturlige produkter.

Vi er alle interesseret i ikke at tilføre vores hud for mange skadelige kemikalier og parfume, og prøver derfor at vælge produkter der fremstår naturlige. Desværre bliver vi villedt af flot emballage der symbolisere at dette produkt er godt for os. Markedsføringsfolk smykker deres produkter med ord som pure, natural, organic for at fremstå naturlige. 
Desværre viser en skræmmende undersøgelse lavet af Kontant på DR1, at produkterne ikke altid holder hvad de lover.

Se følgende klip fra 23 april 2013 hvor en masse plejeprodukter testes. Det viste sig at kun fire af produkterne er fri for problematiske stoffer, der for eksempel kan give allergi, er belastende for miljøet eller er mistænkt for at give kræft.

Du kan også læse artiklen ''Øko-cremer fyldt med skadelige kemi'' her:

Amalie har netop skiftet nogle af hendes dagligsdagsprodukter ud med mere allergi og miljøvenlige produkter fra Neutral og Derma. Neutrals face wash var desuden et af de eneste produkter der bestod Kontants test. Neutrals produkter er med 0% parfume, 0% farvestoffer og 0% parabener - hvilket også gælder for Derma serien. Begge serier er har desuden fået svanemærket og Astma- Allergi mærket, og er derfor et godt valg hvis man vil passe på sin hud. 




Hvis du er i tvivl om hvilke produkter du skal gå efter kan du altid kigge efter svanemærket og blomsten, som ser således ud. Produkter mærket med disse mærker skal leve op til en masse krav, og er derfor din sikkerhed for at produkterne er i orden.


Er du er nysgerrig for at vide om netop dine produkter er fyldt med farlige stoffer kan du slå dit produkt eller et kemiske stof op på følgende link og læse mere om det:

Så pas godt på dig selv og din hud, og vælg et produkt uden for meget kemi.



mandag den 22. april 2013

Gammelt tøj bliver til nyt


Nu har vi igen lidt DIY!
Denne gang vil vi vise nogle nemme måder hvorpå man kan give sit gamle tøj et nyt liv.

Som I nok allerede ved elsker vi genbrug og hvis man kan gøre det selv billigt. Det er disse billeder rigtige gode eksempler på!

Herunder er der nogle billeder af hvordan man kan give gammelt tøj, sko og accessories.

Det er både nemt og billigt.
Man behøver ikke at kunne bruge en symaskine, men man skal helst være lidt fingernem.
Se med og bliv inspireret! 





Disse klip-klap sko kan man lave på mange måder. Med forskellig stof, bånd, snor, perler osv. 
Man kan også tage hele den gamle strop af, og kun brugt bånd som stropperne. Hvis man gør dette skal man bare binde en knude på båndet under skoen (så knuden ikke er for stor selvfølgelig). 


mandag den 15. april 2013

Paller i indretningen


Så er det ved at være tid til at kreativt indlæg, denne gang med paller som inspirationskilde..

Paller kan bruges på rigtig mange måder i indretningen - det er kun  fantasien der sætter grænser. 
Giv dem en gang olie, en klat maling eller behold dem rå. Stabel dem, put hjul på dem, find eller sy en masse puder til, eller noget helt andet - alt er muligt! 

Man kan finde brugte billige europaller på bl.a. DBA. De koster omkring 30-50kr. pr. stk. 

Vi har fundet nogle billeder der kan give inspiration, til forskellige muligheder til indretning. 













Billederne er funder på forskellige kreative hjemmesider. Bl.a. forskellige kreative sider på facebook.
Se dem herher og her.

lørdag den 13. april 2013

The Mad Hatter Bubble Tea Emporium



Forleden dag var vi en tur forbi The Mad Hatter - Bubble Tea Emporium på Nørrebro.
Som navnet indikerer sælges der Bubble Tea. Bubble Tea er en forholdsvis ny trend i Danmark, og det kan derfor kun få steder der tilbyder téen.
Men faktisk blev Bubble Tea allerede opfundet i Taiwan i 1980'erne og er således meget populært i især asiasiske lande, og har siden bredt sig til resten af verden.

The Mad Hatter er en hyggelig lille café beliggende ud til Sankt Hans Torv.
Konceptet bygger på eventyret Alice in Wonderland hvoraf navnet The Mad Hatter, på dansk Hattemanden, også stammer fra. Det giver caféen en hyggelig og eventyrlig stemning.

Vi er sikre på at bubble tea bliver en kæmpe succes her til sommer, og håber flere lignede caféer vil opstå.





Her ses udvalget af bobler man kan få en sin te. Der er bl.a. jordbærsmag, mangosmag og passionsmag.
Men først vælges en te fra kortet. Hovedsageligt er det valget mellem en frugt te eller mælke te.
Prisen for et normalt glas er 37 kr. og en stor for 42 kr.

Amalie købte Bubble Tea med passionsfrugt, dertil jordbær og mango bobler. Sofie købte Bubble Tea med Matcha Milk Tea og tapoica bobler.





Vi syntes Bubble Tea smager rigtig lækkert, og det er skønt at kunne springe boblerne i munden og smage de forskellige smage. Det er bestemt ikke sidste gang vi har været her!

Hvis du også har lyst til at smage Bubble Tea kan du gøre det på nedanstående adresse.

The Mad Hatter Bubble Tea Emporium:
Sankt Hans Torv 3, 2200 København

Hold dig opdateret via deres Facebookside:


torsdag den 11. april 2013

Dip Dye


Dip Dye er et forholdsvis nyt fænomen, der handler om at dyppe negle, hår, tøj eller lignede i en anden farve, hvilket får en dyppende effekt i forhold til basicfarven. 

Især Dip Dye hair ser ud til at blive et stort hit i 2013, hvor kendte som Nicki Minaj, Katy Perry, Lauren Conrad og andre allerede har kastet sig over den nye tendens. 
Vi har samlet lidt forskellige former for dip dye. Og er især vilde med dip dye neglene!


DIP DYE NAILS
Dip dye negle er super flotte og giver nogle flotte effekter når man blander farver på denne måde. Og så bestemmer man jo helt selv hvilke farver man vil mixe. 

Processen er meget enkel: Farv hele neglen i en farve og lad det tørre. Derefter hældes lidt neglelak ud på en plade, halv af den farve du har brugt som basic farve og så den farve du ønske at blande med. Nu skal du bruge en lille pind til at skubbe farvene lidt ind i hinanden. Så dyppes svampen i neglelakken og farverne kan nu duppes forsigtigt på neglen.






DIP DYE HAIR
Som tidligere nævnt er dip dye hår den helt store tendens blandt store de stjerner lige nu. Man ser både de meget kraftige farver hvor eksempelvis blond hår der dyppes i pink, men også mere naturligt dip dye hvor det mørke hår er blevet lysnet i spidserne. Faktisk er det kan fantasien der sætter grænser.







DIP DYE CLOTHES 
I tøjbranchen ses også dip dye tendensen der virkelig kan give tøjet en fed kontrast. Men man kan også sagtens selv pifte sit tøj op ved at dyppe det lidt i en fed farve, det er både billig og nemt.
Se fremgangsmåde nederst på siden.




Du kan bruge Dylon farve til at lave dip die effekten på dit tøj. Følg vejledningen på pakken og lav blandingen i en spand vand og dyp. Derefter hænges tøjet til tørre - super let.
Dylon farve kan købes i Matas, Panduro Hobby osv. Priserne ligger imellem 50-80kr.


mandag den 8. april 2013

The Body Shop Top 10


Her på bloggen er vi vilde med The Body Shop og deres produkter. Derudover er vi glade for at støtte en virksomhed der ønsker at passe på vores jord og som er i mod dyreforsøg..

Vi har derfor samlet en top 10 over vores favoritter og fortæller jer hvorfor de er så fantastiske.


1. Cocoa Butter Lipcare Stick 
Vi er helt vilde med denne læbepomade, som gør vores læber helt bløde og tilmed dufter af chokolade.
Den er lavet på Community Fair Trade økologisk bivoks, blødgørende oliven-, kokos- og sød mandelolie. Et lækkert vidunder som er god at have ved hånden. Pris 60kr.

2. Tea Tree Oil 10 ml
Vi har tidligere blogget om denne skønne tea tree oil og det er ikke uden grund! Vi får vist alle en bums i ny og næ, og det er her denne olie kommer os til hjælps. Man dypper blot lidt olie direkte på urenheden, hvilket hjælper med hurtigt og effektivt at komme af med urenheden. Pris 60kr.

3. Hemp Hand Protector
Vi har prøvet en del håndcremer gennem tiden, men denne er en absolut favorit. Den blødgør og trænger hurtigt ind i den tørre hud uden at fedte. Pris 90kr.

4. Peppermint Cooling Foot Lotion
Lækker fodcreme der virkelig fugter igennem og så dufter den skønt af peppermynte. Tip: Smør den på inden du går i seng, og du vil vågne op med silkebløde fødder. Pris 110kr.

5. Vitamin E Moisture Cream
Denne dagcreme er super lækker at bruge. Konsistensen er en let lotion hvilket gør at den hurtigt trænger ind i huden, samtidig med at huden fugtes. Pris 125kr.

6. Body Butter
The Body Shop har altid et stort udvalg af lækre body butter. Vi er vilde med body butter da det er en lækker fed creme der virkelig fugter huden igennem, og så dufter de dejligt. Priser fra 160kr.

7. Cocoa Butter Cream Body Scrub
En gang i mellem er det lækkert at kunne give huden den helt store tur, og få skrubbet de døde hudceller af så ens cremer trænger bedre ind og huden fremstår med en bedre glød. Derfor er Cocoa butter cream body scrub lige sagen. Den er lavet på kakaosmør, hvilket gør at man næsten får lyst til at spise den, mums. Pris 175kr.

8. Eyeshadow Blender Brush
Når vi skal gøre lidt ekstra ud af os selv bruger vi en pæn øjenskygge. Dertil skal selvfølgelig den helt rigtige pensel til. Hemmeligheden er en blender! Ved at blende øjenskyggen fra det yderste hjørne og ind til det inderste hjørne bliver øjenskyggen super fin. Pris 85kr.

9. Warming Mineral Mask
Ahhhh, masken der varmer! Og det er sandt. Smør denne maske i ansigtet efter du har renset det. Masken bliver på den måde varmet op i mens du påfører den. Det føler så lækkert samtidig med at masken renser din hud dybden. Pris 125kr.

10. Grapeseed Glossing Serum
Denne serum er god at have ved hånden efter et bad. Fordel serumen i håndklædetørt hår og dit hår tilføres glans, fugt og er tilmed lettere at rede ud. Pris 95kr.


Du kan læse mere om The Body Shop produkterne på: 


onsdag den 3. april 2013

Danish DeeJay Awards


I søndags var vi en tur i Ballerup Super Arena for at opleve Danish DeeJay Awards. Vi havde købt billetterne på Downtown hvor to billetter kostede 300kr. Vi betalte altså kun 150kr. per billet!

DDJA er den årlige officielle prisuddeling for den del af musikbranchen, der har sine rødder i klubmiljøet og på de danske diskoteker.
Der er i den forbindelse en masse artister der optrådte, deriblandt: Medina, Svenstrup & Vendelboe, Christopher, Yepha, Clements, Klumben, Raske Penge, Kidd, Hampenberg, Alexander Brown, Kongsted, Electric Lady Lab, Linkoban, Wafande, Kaka og mange flere.

Det var en super fed oplevelse med masser af god musik, fede scene shows og så var det bare en kæmpe fest!  
Vi har taget lidt billeder derfra som vi gerne vil dele med jer her på bloggen.

Vi kan varmt anbefale DDJA hvis man er glad for musik med gang i!