tirsdag den 19. november 2013

Ansigt- og kropsolier


Hej på bloggen. Vi har for nylig fået øjene op for alle de lækre olier der er kommet på markedet. 

Krops og ansigtsolier er et super alternativ til cremer og lotions. Der er mange fordele ved olier: Først og fremmest indeholder creme, især lotion, meget vand. Vand udtørrer huden og det er derfor ikke godt at bruge lotion på meget tør hud. Olie derimod indeholder ikke vand og er derfor utrolig fugtgivende.

Derudover kan Face&body oil bruges til mange forskellige ting:
- Til krop og ansigt
- Som makeup fjerner
- Inden barbering til at undgå hudirritation 
- Massage eller badeoile
- Til pleje af hårspidserne eller som kur 

Der findes mange forskellige typer oiler på markedet: Mandel, Argan, Jojoba, Abrikos, Oliven, Citrus osv.
Vi vil helt klart anbefale en koldpresset olie, da den koldpressede olie under produktionen ikke må have haft en højere temperatur end 60° C. Ved koldpresning bliver olien renere, og der er en tendens til et højere indhold af umættede fedtsyrer, hvilket får olien til at trænge hurtigere ind.
Vælg gerne en økologisk og parabene fri olie for at undgå for mange kemikalier.


Derudover vil vi anbefale at olien påføres når man kommer ud af badet. Det er vigtigt at man ikke er knastør, men kun dupper sig med håndklædet - så trænger olien bedre ind. 
Det kan især anbefales at benytte olier her i den kolde tid, hvor huden har en tendens til at blive mere tør. Hvis man vil undgå tør hud i ansigtet, og ønsker en blød hud, da påfør et tykt lag olie hver aften før du går i seng, så det har hele natten til at arbejde sig ind. 

Her er nogle ideer til olier vi mener ville være gode:


Husk at der er både billige og dyre olier. I matas kan man købe gode olier fra omkring 89 kr. og op. Hvis du er i tvivl om hvilken olie der ville være god til dig kan du altid spørge en materialist. 

Er man lidt bange for at bruge olie fordi det fedter, kan man vælger at bruge i stedet for natcreme. Hvis man bruger olie i ansigtet kan man opleve at det kan give lidt bumser - dette skulle kun opstå i starten, fordi huden lige skal vænne sig til olien. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar