søndag den 13. april 2014

Banan milkshake

Jeg er lidt en sukkergris, og har tit lyst til små søde snaks. 
Her en en lidt sunder udgave, nemlig banan milkshake. Den er super god, og især til varme sommerdage tror jeg den vil være et hit.

Ingredienser (til et stort glas): 

- 1 banan
- 2 dl. mælk
- 2 spsk. skyr
- 1/2 tsk. vanilje pulver 
- 1 håndfuld isterninger

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser puttes i blenderen og blendes sammen.
Husk når der er isterninger i, at benytte isterning knuseren - den der lyser på billedet af blenderen. 

Hænd milkshaken op i et glas og milkshaken er klar til at blive drikket. 

  


mandag den 7. april 2014

Chokoladekage med karamel

I weekenden lavede jeg en super lækker kage - lige en kage for mig, masser chokolade og karamel. Mums! Jeg fandt opskriften på bloggen "Sofies Spisekammer", du kan finde opskriften lige her

Det er en kage der kan være meget forskellig. Når den er nybagt og lidt varm er den dejlig snasket og blød, og karamellen flyder lidt ud af kagen. Hvis man så sætter den på køl bliver chokoladekagen mere fast og brownie agtig, også karamellem bliver mere fudge i konsistens og smag. 
Så det er to kager i en! :-D

Det ert en metet tung kage, så lidt frisk frugt er rigtig lækkert til den! 

Den kan helt sikkert anbefales! 





torsdag den 3. april 2014

Sunde mini pandekager med skyrcreme

Ingredienser:

Pandekager (ca. 10stk.):
- 1 banan
- 1 æg
- 1 spsk. havergryn
- 1 spsk. skyr
- 1 tsk. kanel

Skyrcreme:
- 2 spsk. skyr
- 1/2 tsk. vaniljepulver
- 1/2 tsk. vaniljesukker
- (evt. sødemiddel eller lidt sirup - ikke nødvendigt)

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne til pandekagerne - jeg bruger en stavblender. Varm en pande op, put evt. en lille smule stege fedt på (behøves ikke hvis panden er slip let). Tag dejen op med en spsk. - en spsk. til hver pandekage. Lad dem stege lidt tid på hver side og de er færdige. 

Når du laver skyrcremen skal alle ingridienser bare blandes sammen, også er det klart.