fredag den 13. september 2013

GOODIEBOX


Hej kære læsere. 

GOODIEBOX er et koncept vi for nyligt blev gjort opmærksom på takket være en af vores læsere, der fortalte os om idéen - tak for det Maria :)

Konceptet handler kort fortalt om at man for sølle 140 kr. om måneden modtager en box, en såkaldt GOODIEBOX, med forskellige produkter. På den måde får man chancen for at prøve en masse produkter uden at det koster en bondegård. 
Man modtager som regel 4-5 produkter om måneden. Man tilmelder sig på deres hjemmeside, og det kører så som et abonnement. Heldigvis kan man altid melde sig ud igen uden problemer.




Amalie modtog i dag sin første GOODIEBOX i en fin pink kasse. I denne måneds box var temaet luksus, derfor var det eksklusive små prøver i stedet for hele produkter og der var derfor flere.

Boxen indeholdte: REDKEN shampoo og conditioner, WELLA styling mousse, YSL mascaraprøve, GIORGIO ARMANI Sì parfumeprøve og PATYKA face & body serumprøve.

Den eneste ''ulempe'' er at man selv skal hente sin pakke på posthuset, men til gengæld er portoen medregnet i de 140 kr.

Vi er vilde med GOODIEBOX konceptet fordi man kan få lov at teste en masse forskellige produkter, og så er det bare skønt at blive forkælet med lækre produkter en gang om måneden.

Er du interesseret i at prøve GOODIEBOX kan du tilmelde dig og læse mere her: http://www.goodiebox.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar