Siden jeg flyttede ind i min lejlighed, har jeg ikke haft nogen spisebordslampe, da jeg havde en idé til hvordan jeg ville lave den selv. Nu er den endelig blevet færdig, og her er lidt billeder af det færdige resultat, og en guide til hvad man skal bruge, hvis man selv vil lave en.
Til lampen skal der bruges følgende:
- En tøret gren
- To aflastningsnipler (til fatningen)
- To fatninger
- 6-8 meter sort stofledning
- To svanehalse
- To globepærer
Jeg fandt grenen i skoven, og tog den med hjem og lod den tørre lidt (min havde ikke bark på, og var allerede lidt tørret da jeg fandt den), og skar den til og sleb den, så den fik en fin overflade. Derefter blev den stilket i et hjørne og fik lov at passe sig selv.
Herefter begyndte samle delen (jeg fik selv hjælp af en elektriker, men man kan sagtens selv). Aflasningsnippel, fatning og ledning sættes sammen (x2). Svanehalsene sættes på ledningen og skrues op i loftet (husk at måle afstand).
Til sidst snoges ledningerne rundt om grenen og sættet til strøm. Pæren sættes i fatningerne og lampen er klar.
Her er det færdige resultat:
Her er det færdige resultat: